Tiden slår som bølger herude
Og tankerne følger mine trin ned af stien
Stien er alt jeg har , og intet venter mig for enden af den
Herude forventes intet af min krop
Men stjernerne på nattehimlen er så klare
At de lyser mig indvendigt op
Bladende falder af træerne
Men jeg samler mig selv op blandt gule og røde blade
For mine drømme holder om mig
selv når jeg giver op
Ingen kommentarer:
Send en kommentar