FULD
Flik
flakker med mine øjne
Der
kun ser min hånd foran tågen
Fordi
hjernen døgnet rundt kun er halvågen
Går
i zig-zag mønstre gennem gaden
Vil
gerne forsvinde blandt gadens gule paraplyer
I
stedet står jeg i bordeauxrødt regntøj
Og kan
tydeligvis ikke få styr på mit neurotiske mundtøj
Slagskyggen
bag mig synger trøstende synonymer
Mine
ben mejsler massivt granit
Mit
humør springer på den som rent dynamit
Tiden
får pludselig ben at gå på
Mine
blålige legemer og jeg falder bagom
Og først
i det øjeblik føler jeg mig ensom
Midt
i gadens tykke tåge og gule paraplyer
Er
der ingen der samler jeg og mine legemer op
S.H
