Accept

Accept

Inde i huset med de utætte vinduer og knirkende døre

Skæres mange tænder

Omsorgsvigtede og forladte træplanker, forsøger stadigt at holde huset sammen

Salte tårer triller ned af runde kinder

En vandrende krop bevæger sig i blinde igennem morgensolens stråler og osen af gammel cigaretrøg

Finder plads på sengens kant.

Et lyserødt gardin blafrer som fuglevinger

Svinger sig rundt og fordrejer sig (Tidsløst)

Alting er tidløst i huset

Det er kroppen helt bevidst om

Fra sorte tynde rammer på hvide vægge spinder fotografier morgenens tankemylder

Og i øjeblikket finder kroppen sig til rette

I stilhed.

På sengekanten

Og er ikke længere forarget over den virkelighed den befinder sig i

Accepterer dets knirkende døre

møre planker

og utætte vinduer

For virkeligheden

Er hverken solid eller tidsbestemt.